Selv radiserne i Norge mærker varmen fra Spanien
Temperaturer i nordeuropa ligger sjældent i nærheden af 40 grader, men I det sydlige Spanien, Italien og Frankrig - som Eigil Kaas kalder “Europas køkkenhave” - er den slags temperaturer blevet mere og mere almindelige.
Han forklarer, at temperaturerne i sydeuropa allerede nu er steget så kraftigt, at grøntsagshøsten bliver udfordret.
“Når de områder her bliver udsat for så kraftig opvarmning, som de gør, kan vi også mærke det i nordeuropa. Vi ved, at varme sommerdage i nord typisk bliver båret ind fra sydeuropa, så det er klart, at vi også kommer til at se varmere sommerdage heroppe,” siger Eigil Kaas.
“Selvom vejrprognoserne typisk ligger et stykke under 40 grader i nordeuropa, vil jeg ikke længere sige, at temperaturerne ikke kan nå derop.”
Kold vind fra vest
Mens de varme luftstrømme fra syd kan få temperaturen i nordeuropa til at stige, er det typisk mere kølige vinde fra vest og nordvest, der styrer vores sommervejr.
Det fortæller langtidsmeteorolog ved Dansk Meteorologisk Institut, Martin Lindberg.
“Der er så store temperaturforskelle mellem nord- og sydeuropa, at varmen nærmest ligger helt statisk i Spanien, Portugal og Frankrig. Men når varmen bevæger sig herop, stiger temperaturerne jo lynhurtigt fra 15-20 grader til 30”.
Ekstreme temperaturer kræver varme mange dage i streg
Martin Lindberg fortæller, at de betingelser, der skal til, før det bliver rigtig, rigtig varmt i nordeuropa, simpelthen ikke har været der i år.
“Når varmen fra syd bare kommer herop over nogle dage, tager vindene fra vest over bagefter og køler land og vand ned igen. For at nå op på 40 grader, skal varmen ligge mere statisk mange dage i streg.”
Han henviser til august måned i 1975, hvor der blandt andet blev sat varmerekord i Danmark.
Der blev det 36,4 grader, mens gennemsnitstemperaturen ligger på 15,7 grader.
“Dengang var der et egentligt højtryk over Skandinavien, ikke bare en højtryksryg, der blæste forbi, som i den her sommer. Temperaturen steg fra den 2. august og toppede først den 10. august,” siger Martin Lindberg.
Et kig i krystalkuglen
Selvom de stigende temperaturer allerede nu giver anledning til dyb bekymring, mener både Martin Lindberg og Eigil Kaas, at der er håb for fremtiden.
“Jeg tror vi kan gøre det, men det går stadig ikke helt hurtigt nok med den grønne omstilling. Selv hvis vi stopper for al udledning af CO2, vil temperaturen fortsat stige. Men det vil ske over mange år, så jeg tror på, at vi nok skal komme frem til gode, langsigtede løsninger,” siger Martin Lindberg.
“Men hvis jorden når at tørre helt ud, som den er på vej til i mange områder, vil atmosfæren blive varmet op, hver gang det regner lidt - og så bliver jorden endnu mere tør. Så vi skal sørge for at holde det grønt og ikke fælde for meget skov.”
