I den canadiske fjord Bay of Fundy mellem provinsen New Brunswick og halvøen Nova Scotia kan vandstanden variere op til 16,3 m mellem tidevandets ebbe og flod.
Den rekordhøje vandstand forekommer dog kun to gange årligt: Ved forårs- og efterårsjævndøgn ligger Månen og Solen i samme astronomiske plan, så de forener deres kræfter og trækker vandet på Jorden i præcis samme retning.
Resten af året er tidevandet i Bay of Fundy lavere – gennemsnitligt cirka 15 meter.
Fjord heeft perfecte omstandigheden voor getij
De baai van Fundy is diep, trechtervormig en 270 kilometer lang. Zijn vorm versterkt de getijden. En als de baai bijvoorbeeld iets langer of korter zou zijn, zou het water niet zo hoog komen.
Ude på det åbne Atlanterhav er forskellen på høj- og lavvande blot 50 cm.
Fjorden er tragtformet, og der bliver mindre og mindre plads til tidevandsbølgen, så den rejser sig.
I bunden af fjorden når tidevandet sin maksimale højde på gennemsnitligt 15 meter.
To tidevandsbølger er konstant på vej Jorden rundt, primært på grund af Månens massetiltrækning.
Og da Månen bevæger sig rundt om Jorden på 24 timer og 50 minutter, er der cirka to gange højvande og to gange lavvande på et døgn.
På åbent hav er tidevandsbølgerne dog kun omkring 50 cm høje, men når de rammer kontinentalsoklen og kommer ind på lavere vand, rejser de sig.
Det er – i mindre målestok – det samme, som sker med en tsunami, der først når sin uhyggelige højde og destruktive kraft, når den rammer lavt vand.