1. Du sover for at give hjernen fri
Argumenter for:
I de faser af søvnen, hvor du ikke drømmer, er hjernens samlede energiforbrug 11 pct. lavere end i vågen tilstand. Særligt synscenteret slapper af, fordi det ikke modtager sanseindtryk udefra, men også andre sansecentre har nedsat aktivitet. Det samme har pandelapperne, som står for tænkning og beslutninger.
Argumenter imod:
Når du drømmer, danner synscenteret indre billeder og bruger lige så meget energi som om dagen. Under hele søvnen er andre hjernecentre på overarbejde, fx talamus og hippocampus, som opretholder hhv. søvntilstanden og hukommelsen.
Konklusion:
FALSK. Aktiviteten i hjernecentrene varierer, men samlet set holder hjernen ikke fri, uanset om du sover eller er vågen.
2. Tabt søvn kan indhentes
Argumenter for:
Hvis du en enkelt nat sover mindre end dit behov, kan du godt indhente den tabte søvn. For at kompensere for én times søvnunderskud, skal du sove to timer ekstra. Underskuddet på en time bringer dog blodsukkeret og hormonerne ud af balance, og det tager fire dage at bringe i orden.
Argumenter imod:
Selvom du kan indhente få timers tabt søvn, er det problematisk, hvis søvnunderskuddet hober sig op over flere dage i træk, så bliver det så stort, at det er svært at indhente, og i værste fald kan det gå ud over helbredet, fordi både hjernens og kroppens celler har brug for søvn.
Konklusion:
SANDT. Det er muligt at indhente din tabte søvn, så længe søvnmanglen ikke står på i længere tid.
3. Vækkeur giver dårlig søvn
Argumenter for:
Du er mest udhvilet, hvis du vågner i den lette søvn eller drømmesøvnen, som ligger henholdsvis først og sidst i hver af nattens 90 minutter lange søvncykler. Hvis du bruger vækkeur, risikerer du, at det ringer midt i din dybe søvn, og så vil du ofte føle dig omtumlet i flere timer bagefter.
Argumenter imod:
Den dybe søvn, som er sværest at blive vækket i, fylder mest i nattens første søvncykler, mens den lette søvn og drømmesøvnen dominerer ud på morgenen. Efter en god, lang nattesøvn vil vækkeuret derfor sandsynligvis ringe på et tidspunkt, hvor du er klar til at vågne.
Konklusion:
SANDT. Vækkeuret giver dig en følelse af at have sovet dårligt, hvis det ringer på et uheldigt tidspunkt i din søvncyklus.
4. Du kan dø af søvnmangel
Argumenter for:
Søvnmangel forstyrrer mange helt nødvendige biologiske processer – fx at rense hjernen for affaldsstoffer og vedligeholde immunforsvaret – så i princippet ville du dø, hvis du slet ikke fik nogen søvn.
Argumenter imod:
Dyreforsøg med fx rotter har vist, at selvom dyrene konsekvent vækkes, lige så snart de er faldet i søvn, er det umuligt at holde søvnen helt borte. Dyrene vil uundgåeligt sove i ganske korte perioder, som efterhånden bliver så hyppige, at de reelt sover mindst 10 pct. af tiden.
Konklusion:
SANDT OG FALSK. Det er livsvigtigt for dig at sove, men i praksis kan du ikke dø direkte af søvnmangel. Over lang tid kan søvnmanglen dog skade helbredet så meget, at du dør af følgevirkningerne.
5. Mindre søvn er en vanesag
Argumenter for:
Selvom du både tænker og husker dårligere, hvis du sover for lidt, mærker du det ikke nødvendigvis på kort sigt. Hjernen kan nemlig kompensere for søvnmangel ved at klare dagens opgaver på andre mere simple måder og så at sige springe over, hvor gærdet er lavest.
Argumenter imod:
Flere undersøgelser viser, at syv-otte timers søvn er optimalt for et godt fysisk og psykisk helbred. Den rette mængde søvn beskytter fx mod depression, fedme og hjerte-kar-sygdomme. For lidt eller for meget søvn øger risikoen for sygdom, og faktisk er det farligst at sove for meget.
Konklusion:
FALSK. Underskud af søvn bringer kroppens biologiske funktioner ud af takt, og det kan du ikke bare vænne dig til.
Primitive dyr skal løse søvnens mysterium
For få år siden mente forskerne, at formålet med søvn er at vedligeholde hjernen. Siden har en række forsøg afsløret, at også primitive skabninger som vandmænd og polypdyr sover. Det tyder på, at evolutionen opfandt søvnen før hjernen. Følg forskernes jagt på søvnens oprindelse her.