Tag med Illustreret Videnskab på en astronomisk drømmerejse under den sydlige stjernehimmel. Her kan du se Sydkorset, Mælkevejens centrum - og Solsystemets flotteste show.
Jorden er den eneste planet i Solsystemet, hvorfra du kan se en total solformørkelse.
Og i december vil entusiaster fra hele verden rejse til en øde bjergegn i Sydamerika for at opleve de fantastiske minutter, når Solen forsvinder bag Månen og i nogle minutter blot er en lille lysende prik.
At solformørkelser i det hele taget kan finde sted, er et utroligt, astronomisk sammentræf. Solens diameter er præcis 400 gange større end Månens, men vores stjerne er også præcis 400 gange længere væk.
Derfor kan Månen lige netop dække for solskiven og skabe det ufattelige fænomen, som alle bør opleve mindst én gang i livet: En total solformørkelse.
På ekspeditionen til december bliver solformørkelsen kulminationen på en spændende rundrejse - med rig mulighed for ikke blot at få minder for livet - men også at blive klogere undervejs.
Patagoniens himmelhvælving åbner sig som en port, når mørket falder på, og Mælkevejen skærer sig igennem natten: Et drømmesyn for alle astro-entusiaster.
Netop i dagene omkring solformørkelsen pløjer Jorden gennem støv og småsten fra asteroiden 3.200 Phaethon, og Solsystemets største meteorsværm, Geminiderne, spreder et sandt festfyrværkeri af stjerneskud ud over Chiles kulsorte nattehimmel.
Astronomerne forventer op til 120 stjerneskud i timen - måske endda et enkelt eller to i netop de minutter, hvor Månen dækker for Solen ved middagstid d. 14. december.
Stjerneskud midt på dagen er et uhyre sjældent fænomen, som det er ganske få mennesker forundt at opleve.
Artiklen fortsætter efter billederne.
I løbet af en halvanden time tid glider Månen ind foran Solen i få minutter er Solen blot en lille lysende prik
Göran Strand
Den sydlige halvkugle vender mod Mælkevejens centrum, så vores galakse står som et kraftigt lysende bånd på himlen
Göran Strand
På rejsen skal vi møde mesterfotografen Daniele Gasparri som har bosat sig i Chile for at dyrke sin passion for astro-fotografering.
Daniele Gasparri
Kun under en total solformørkelse er det muligt at se Solens yderste atmosfære, koronaen, som stråler millioner af kilometer ud fra vores stjerne
Ekspeditionens medrejsende ekspert-guide er den kendte professor og astrofysiker, Anja C. Andersen fra Niels Bohr Institutet i København. Anja, som også tidligere har været solformørkelsesguide for os, er anerkendt forsker og prisvindende formidler, som kan forklare universets store gåder, så de er til at forstå.
På rejsen holder hun spændende foredrag og svarer på de store og små spørgsmål, der dukker op undervejs.
Få foto-tricks af den bedste
Vi skal også møde mester-fotografen Daniele Gasparri. Han er én af ganske få fotografer i verden, som har taget så enestående billeder af stjernehimlen, at det Europæiske Sydobservatorium, ESO, har udpeget ham til foto-ambassadør.
Daniele er italiensk, men flyttede for nogle år siden til Chile, fordi landet er det bedste sted i verden at forfølge hans passion for at fotografere stjernehimlen.
Foruden astrofysikeren Anja C. Andersen og astrofotografen Daniele Gasparri deltager Illustreret Videnskabs chefredaktør, Sebastian Relster. Han er ekspeditionsleder på rejsen og har tidligere stået i spidsen for tre succesfulde solformørkelsesrejser.
Fra den sydlige halvkugle er udsigten til stjernerne en helt anden, end den vi kender hjemmefra.
Hvor vi i Europa kigger ud mod kanten af Mælkevejen, ser man på den sydlige halvkugle direkte ind mod det glødende centrum, hvor milliarder af stjerner stråler og danner et lysende bånd hen over nattehimlen.
Mælkevejen kan ses med det blotte øje, når vi tager lidt væk fra byens lys.
Men på denne ekspedition får du også udsigt til Saturns ringe, Tanratulatågen og stjernehoben Kappa Crucis – kendt som “smykkeskrinet” – som vi skal rette kikkerten i mod fra et lille observatorium ved byen Santa Cruz.
Her kan vi også se en enestående meteorit-samling og nyde forestillingen i det lokale observatorium, som viser præcis, hvordan stjerner og planeter står i løbet af ekspeditionen.
Hvis du vil med på denne ultimative drømmerejse til Chile i december, kan du læse mere på bonnierexpeditions.dk/solformoerkelse-2020. Lige nu kan du som abonnent få 1.500 kr. i rabat pr. deltager (SE: 2000 kr. NO: 2000 kr., FI 200 Eur). Men skynd dig! Vi har kun plads til 50 deltagere på denne unikke ekspedition.